|
|  |


-
Da vi to designere af Milde fe, Trine Grønbech og Katja Bresson, valgte at åbne butik i Hellerup, helt tilbage i 1999, opstod ideen fordi der ganske simpelt ikke fandtes noget på markedet til børn og deres børneværelser, udover det lidt sørgelige udvalg i de store kædebutikker.
Vi mente derfor at tiden var moden, for en butik med speciale i børneinteriur med enkle, skandinaviske, koloristiske og også humoristiske varer. Dermed var Milde fe grundlagt og vi har lige siden haft en stor skare af trofaste kunder, der som det naturligste i verden, i 2007, fulgte med os og vores nye partner, Micaela Linde, til vores nye 200 kvm. store butik på Lyngby Hovedgade 11 i Kgs. Lyngby.
Her har vi siden huseret med ALT til børneværelset : Milde fe klassikere som vores sutteposer og hængekurve, soveposer, sengetøj og tæpper, møbler fra Oliver Furniture (næsten alle deres børnemøbler er udstillet, også store møbler som feks. køjesengen), varer fra Kartell og Sebra, og som noget helt nyt har vi også fået en hyggelig tapetcafe i underetagen, hvor kunderne i ro og mag, med god vejledning fra vores ekspedienter, og omgivet af inspirerende bøger og magasiner, kan finde det helt rigtige -
tapet eller tekstil til børneværelset. I butikken kan du desuden ofte være heldig at møde én de to designere, der arbejder i butikkens underetage med at udvikle nye, spændende ideer til Milde fe.
Vores målsætning har altid været at forhandle ting som ingen andre har, og vi har derfor en stor produktion af Milde fe varer som ingen andre forhandler. Vi har også butikken fyldt med originale og spændende varer fra andre leverandører, som alle bidrager til den særlige Milde fe stemning. Alt sammen naturligvis i udsøgte, gode kvaliteter.
Hos Milde fe har vi desuden i alle årene tilbudt at komme på besøg i Børneværelset. Du kan bestille én af vores dygtige indretningskonsulenter, til at komme hjem til dig og se nærmere på værelset. Herefter udarbejder vi et komplet forslag til fornyelse af det eksisterende – eller nye –børneværelse. Kom ned til os i butikken, eller ring til os og få en snak. I butikken kan du også se eksempler på hvordan en færdig indretningsplan ser ud. Der er flere muligheder indenfor disse indretningsbesøg og prisen afhænger derfor af hvad I præcist ønsker. Ring 39 61 30 20 og hør nærmere.
Nu kan du så også handle i vores webshop, primært med vores egne Milde fe kollektioner, men også med et stort udvalg af andre spændende og sjove børneting. Netop fordi vi har vores egen produktion, er de varer du ser, for det meste unika varer, fabrikeret i små serier. Milde fe lamperne er feks. dansk producerede på en lampefabrik i Jylland (med vores egne tekstiler), hele milde fe kollektionen er ligeledes syet på en systue i Danmark og vores knagerækker bliver sprøjtemalet i Farum. Dette garanterer en høj kvalitet og et flexibelt udvalg, som tit og ofte bliver fornyet. Når du bestiller en vare på Webshoppen, bestræber vi os på at levere hurtigt - vi leverer typisk 2 – 6 dage efter din bestilling. Husk at du altid har 14 dages returret når du handler på nettet.
Vi har altid været kendt for vores fantastiske smukke indpakninger, og vi vil elske at pakke dine gaver ligeså flot ind, som vi gør det i butikken. Men husk at sætte et kryds ved gaveindpakning når du betaler i webshoppen.
Som noget helt nyt kan du nu også blive medlem af Milde fe ´s gruppe på FACEBOOK og følge med i hvad der sker i butikken. Gå ind på FACEBOOK og søg Milde fe.
|
|